Da Casper Christensen og hans hustru tidligere på året faldt pladask for en idyllisk ejendom i nordsjællandske Tikøb, anede de ikke noget og stedets pikante historie.
Huset blev godt nok betegnet som en lystejendom, og det har vist sig at være en særdeles rammende betegnelse. Det har nemlig tidligere rummet en swingerklub.
Det afslører Casper selv i podcasten ”Casper ringer til Frank”, som SE og HØR har hørt.
– Her forleden dag, så kommer der en forsikringsmand forbi. Jeg har stråtag, og han skal lige kigge, og vi skal lige have forsikret lidt. Så siger han, ”jeg har været her før jo”. Ja, siger han så. Det var jo en swingerklub, fortæller Casper, mens Frank Hvam har svært ved at holde latteren tilbage.
- Så viser det sig kraftedme, at den gård, jeg har købt, tidligere har fungeret som swingerklub, griner Casper Christensen.
Ejendommen med den kulørte historie købet Casper Christensen og hans kone, Isabell, tidligere i år. Den er på 375 kvadratmeter og ligger ved Esrum Sø i Tikøb i Nordsjælland. Parret betalte ifølge Boliga 16 millioner kroner for herligheden.