Komikeren Casper Christensen er efterhånden ved at være træt af alle de historier, der er skrevet om Livvagterne-skuespilleren Rasmus Bjerg, der i en brandert overfaldt bartenderen Anne Berenth på 'Cafe Grotten' på Vesterbro i København.
Derfor opfordrer komikeren inde på sin Facebook-profil nu Rasmus Bjerg til at komme videre og holde op med at sige undskyld.
"Nu skal Rasmus Bjerg holde op med at undskylde alle steder. Sket er sket, han var for fuld og dummede sig og har sagt, han er ked af det," skriver Casper på sin blog ifølge Ekstra Bladet.
Den skandaløse episode har taget på kræfterne hos den ulykkelige Rasmus Bjerg som angiveligt skulle have fået et sammenbrud efterfølgende.