2025 bliver et stort år for Casper Christensen. Det afslører han selv i sit nye nyhedsbrev på sin hjemmeside. Der kommer ny afsnit af ”Klovn” og han tager på turné med et nyt foredrag.
Men vigtigst af alt – hans datter skal giftes.
Cajsa er det ældste af komikerens fire børn. Hun afslørede sidst efterår, at hun var blevet forlovet, men nu varer det altså ikke længe, før Casper Christensen skal føre sin datter op ad kirkegulvet for at give hende bort.
– 2025 bliver fantastisk! Vi starter optagelserne til KLOVN om 14 dage. Jeg skal tilbage på scenen med mit foredrag. Og vigtigst, der er et bryllup i den nærmeste familie relation, da min datter, Cajsa, skal giftes. WOW!!
Cajsa fik Casper Christensen i 1997 med sin daværende hustru, Anette Toftgård. Parret er også forældre til sønnen Marvin.
Med sin nuværende hustru, Isabell, er han også blevet far til to sønner, så han alt i alt kan kalde sig far til fire.