Er det mere end et venskab mellem komikeren Casper Christensen og hans assistent unge Isabella Friis-Mikkelsen?
Det spørgsmål synes igen at have fået nyt liv, efter Klovn-stjernen netop har været med sin 23-årige assistent en uge på solskinsferie på Mallorca. Det skriver Billedbladet.
Men over for ugebladet afviser den 41-årige Casper Christensen, at de rygter har noget på sig.
"Jeg er jo omringet af unge mennesker på mit kontor til daglig, og der er en god stemning, så vi krammer altså - alle sammen, alle 40 ansatte," siger han, og tilføjer om forholdet til sin gode ven tv-værten Jarl Friis-Mikkelsens datter:
"Vi er super glade for hinanden, men det er altså stadig, hvad der er i det. Vi er ikke kærester, men jeg får nærmest spørgsmålet dagligt."
Om sommerhusophold under de varme himmelstrøg lyder forklaringen:
"Vi var på en arbejdsferie, og vi var fire gode venner af sted og havde lejet et hus dernede."
I marts i år flyttede Casper Christensen og hans daværende kæreste, skuespillerinden Iben Hjejle, fra hinanden.
Kilde: Billed-Bladet