Caroline Wozniacki er gået videre til 3. runde i WTA-turneringen i Sydney, Apia International, efter en tre-sæts sejr over slovenske Dominika Cibulkova.
Kampen endte 7-5, 2-6 og 6-4 i danskerens favør.
Dermed har Caroline fået revanche, efter at Dominika Cibulkova først slog hende ud af netop Apia International for et år siden og et par uger senere skød huller igennem danskerens drøm om at vinde Australien Open i 2011.
Nu venter verdensranglistens nummer otte, den polske topspiller Agnieszka Radwanska, i kvartfinalen, og hvis danskeren vinder den kamp, risikerer hun at løbe ind i tredjeseedede Victoria Azarenka, som også er nummer tre i verden, i semifinalen.
Skulle danskeren spille sig i finalen, møder hun måske verdensranglistens nummer to, Petra Kvitova, i en direkte duel om førstepladsen på kvindernes rangliste. Vinder Petra Kvitova turneringen, skubber hun nemlig danskeren ned på andenpladsen.
Apia International er optakt til årets første Grand Slam, Australien Open, hvor forhåndsfavoritten Serena Williams netop har meldt afbud på grund af en skade.