Carlsberg sænker priserne på sodavand

Coca-Cola, Sprite og Fanta fra Carlsberg bliver 30 øre billigere til januar.

Hvis bare man drikker nok sodavand, kan det blive til en ganske pæn besparelse. Carlsberg har besluttet at sænke priserne på sodavand med 30 øre i kølvandet på den politiske beslutning på Christiansborg om at sætte afgifterne på sodavand og andre læskedrikke tilsvarende ned. Carlsberg forhandler blandt andet Coca-Cola, Sprite og Fanta i Danmark. Priserne sænkes ifølge Ritzau fra 8. januar. Flere sundhedseksperter har udtrykt bekymring over afgiftsnedsættelsen, fordi de frygter, at det kan få især danske unge til at skylle endnu flere sodavand ned. Carlsberg mener dog, at prisnedsættelsen er så lille, at den næppe vil få stor indflydelse på sodavandsforbruget.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.