Carlsberg skruer nu kraftigt ned for kalorierne
På mandag lancerer bryggeriet således Carlsberg og Turborg Lite med 30 procent færre kalorier end en Grøn Tuborg eller Carlsberg Hof. De traditionelle Light-øl skifter samtidig navn til Carlsberg 2,7 procent.
Lanceringen sker efter at bryggeriet sidste år solgte kalorielette øl i Norge for 332 millioner norske kroner allerede første år, hvor de var på markedet.
- Jeg kan bekræfte at vi introducerer kalorielette øl i Danmark. Jeg vil dog ikke sige mere, før vi lancerer mærkerne officielt på fredag for ikke at tage gassen af ballonen, siger kommunikationsdirektør Jens Bekke fra Carlsberg.
Den ølglade fedmeforskere Arne Astrup ser frem til den nye øl.
- Mindre kalorier er altid glædeligt. Men nu skal jeg jo lige smage, om den overhovedet smager godt, siger Arne Astrup, professor og institutleder ved Institut for Human Ernæring.
Ved en international konference i 2006 fremlagde Arne Astrup forskning, der viste at øl faktisk er sundere end vin. Øl giver således mindre mave, diabetes og hjertekarsygdom end de, der intet drikker. Men selv øldrikning skal selvfølgelig gøres med måde.
Også de danske ølentuiaster glæder sig til den nye slankeøl.
- Det bliver rart med et alternativ for os, der ikke vil have så mange kalorier. De her lette øl har bredt sig ud over verden, og nu kommer de så også til Danmark. De plejer ikke at være særligt ophidsende smagsmæssigt. Men jeg vil giver den da en chance, siger formand Anne-Mette Meyer Pedersen.