Frygten for en regulær øl-tørke spreder sig, efter det er kommet frem, at 250 medarbejdere på Carlsbergs lager i Høje Taastrup har valgt at fortsætte deres strejke på tredje dag.
Men Carlsberg vil ikke begynde at bruge chauffører fra andre transportfirmaer.
"Så vil hele virksomheden lukke. Hvis vi begyndte at få nogen ind, som brød strejken, så ville alle med arbejderne gå. Der ville formentlig også komme blokader, så det er ikke nogen mulighed," siger Carlsbergs kommunikationsdirektør, Jens Bekke til Newspaq.
Baggrunden for strejken er, at lagermedarbejderne mener, at ledelsen hen over hovedet på dem har vedtaget en ny alkoholpolitik, der inddrager de tre gratis øl, de hidtil har kunnet nyde på jobbet.
"Man kan jo ikke lave en alkoholpolitik og så sige, at én lille gruppe i virksomheden er undtaget den alkoholpolitik," lyder modsvaret fra kommunikationsdirektøren.
3F og Dansk Industri forsøger netop i disse timer at løse konflikten.