Han er symbolet på en beskidt vildmand. Derfor skærmer han sig normalt fra kulørte blærerøvssokker og dyre hårprodukter.
Ikke desto mindre lykkes det ugebladet Se og Hør at lokke den kendte mandeforkæmper og kropsterapeut med til et stilmæssigt make-over.
Det var på frisør-kendissen Dennis Knudsens salon, at Carl-Mar fik sit store make-over. Her fik han klippet både skæg og hår, og der blev brugt rigeligt med mørk hårfarve.
"Jeg klipper mit hår en gang om året maks. to, og jeg vasker mit hår i shampoo fra Aldi (...) Jeg redder kun mit hår én gang om måneden. Jeg plejer bare at ryste på hovedet, og så sidder det," sagde han til Se og Hør, mens hans blev stylet.
Modespecialisten krævede derefter, at vildmanden smed sit grumsede camouflage-tøj i skrigfarver. Bagefter blev Carl-Mar Møller iklædt kluns, så han lignede en landlig version af 'blærerøven' Mads Christensen.
Men det look var kropsterapeuten ikke meget for.
"Det er måske for pænt for mig. Jeg lukker så meget lort ud til daglig, så det passer ikke rigtig til mig," sagde han til ugebladet og smed straks tøjet.
Billederne af Carl-Mars store make-over kan ses i den seneste udgave af Se og Hør.
Kilde: Se og Hør