Det norske angrebsfyrretårn John Carew kan blive ny holdkammerat med de danske landsholdsspillere Thomas Sørensen og Martin Laursen i Aston Villa, oplyser Vg.no.
Carew skulle efter sigende indgå i en byttehandel med Aston Villas tjekkiske landsholdsangriber Milan Baros, som skulle stå højt på ønskelisten i Carews nuværende klub Lyon.
Det lå ellers ikke i kortene, at Carew skulle ende i engelsk fodbold, da både Werder Bremen og Valencia efter sigende skulle være meget interesseret i ham, men nu kan han altså ende med at slå sig til Thomas Sørensen og Martin Laursen i Aston Villa.