Den 66-årige italiener Fabio Capello er nu officielt udnævnt til landstræner for det russiske fodboldlandshold, meddeler der russiske fodboldforbund.
Capello, der forlod sit job som manager for det engelske landshold i februar, har over flere dage forhandlet med det russiske fodboldforbund om at overtage det ansvarsfulde hverv.
Fodboldforbundet har imidlertid sikret sig omfattende omtale i forbindelse med jagten på en ny træner.
Blandt andet har de offentliggjort en omfattende liste med i alt 13 kandidater, hvor også Harry Redknapp og den tidligere FC Barcelona-træner Josep Guardiola var nævnt.
/ritzau/