Og i år var det Team Saxo Banks Fabian Cancellara, der var helt suveræn på de 259 kilometer.
En klassiker, som schweizeren tidligere har vundet - nemlig tilbage i 2007, hvor han også stak af og kørte alene over målstregen på cykelstadion i Roubaix efter en hård rystetur på brostenene. Det blev hans 59. sejr i alt.
Det høje tempo, som Team Saxo Bank-rytteren lagde for dagen, var for hård kost for en af de andre favoritter, Tom Boonen, som ikke en gang nåede en podieplads.
Andenpladsen tilfaldt efter en spurt på stadion nordmanden Thor Hushovd, mens Antonio Flecha blev nummer tre.
Boonen blev nummer fem.
Saxo Banks danske rytter Matti Breschel, der selv havde troet på en topplacering, fik problemer med sit knæ efter 60 kilometer og måtte glide ned i feltet og bare koncentrere sig om at gennemføre.