Danmarks håb om en plads i kvartfinalen ved ishockey-VM er endegyldigt slukket.
Det står klart, efter at Canadas ishockeyherrer lørdag aften hentede en stensikker sejr på 8-1 over Tyskland, da holdene mødtes i Steel Arena i Kosice i Slovakiet.
Med sejren kommer Canada op på 12 point. Det eneste hold, Danmark pointmæssigt kan nå i top-4 i gruppe A, er USA.
Men tidligere lørdag storsejrede USA med 7-1 over Danmark og er derfor bedst indbyrdes.
Canada storsejrede også lørdag. Det gik ud over tyskerne, der var bagud med 0-2 mod de canadiske stjerner efter første periode.
Efter anden periode var føringen udvidet til 4-1, mens afklapsningen blev en realitet i kampens tredje periode.
Danskerne kan altså ikke længere nå at ende blandt de bedste otte nationer ved VM. Men det ændrer ikke det store for danskerne, sagde kaptajn Peter Regin efter nederlaget til USA.
- Vi må være realistiske: Vi har kun været i kvartfinalen to gange, så det er ikke en total katastrofe, at vi ikke kommer det, sagde han.
Danskerne mangler at møde Canada og Slovakiet i gruppe A.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.