Efter 20 år sammen, gik Camilla Ottesen og Anders Hedme fra hinanden for fire år siden.
I et stort interview med ALT fortæller TV-værten lidt om sit nye liv som 51-årig og single.
Siden skilsmissen er hun rykket ind i en lejlighed i København, og nu kommer hun endnu mere ud, end før.
- Det er også sjovt at være alene igen. Børnene er store, jeg er flyttet til København og går mere ud og spiser eller får en drink nu. Der er hele tiden nogen, der ringer og siger: ”Hey, vi sidder lige nede på hjørnet, kommer du ikke ned og får en drink?” Og jeg siger aldrig nej. Det har givet mig en ny sjov vinkel på livet. Jeg har endda fået nye venner, som er samme sted i livet som mig, siger Camilla Ottesen, som beskriver det lidt som at være ung igen.
- Der er også blevet plads til lidt flere byture, så på den måde kan jeg godt lide at være alene. Nu skal jeg heller ikke længere diskutere med nogen, hvis tur det er til at støvsuge. Det er ligesom at være ung igen. Jeg er 51 år, men sådan føler jeg mig slet ikke, siger Camilla Ottesen til ALT.
Selvom der er masser af plusser ved hendes nye singleliv, er der også tider, hvor hun savner en partner.
- Det er et stort skift, når man har været sammen i så mange år pludselig at være alene om alt. Jeg kan godt savne at have en at dele de store beslutninger me, siger hun til ALT.