Retten har løsladt Camilla Broe, men nu vil integrationsmyndighederne ikke sætte hende på fri fod. For så opholder hun sig illegalt i USA.
"Lige nu er hendes fremtid igen usikker. Uanset at hun er løsladt af retten, og man har konstateret, at det er ulovligt, at amerikanerne har taget hende derover, så bliver hun tilbageholdt af integrationsmyndighederne. De siger, at hun ikke har lovligt ophold i landet," fortæller hendes danske forsvarer Michael Juul Eriksen til Nyhedsbureauet Newspaq.
Han har lige nu absolut ingen klarhed over, hvad der skal ske i sagen.
"Man skal igennem en eller anden proces der, som vi er lidt usikre på, hvor lang tid det kommer til at vare," fortæller han om udsigten til, at Broe kan returnere til Danmark.
Derfor fokuserer Michael Juul Eriksen på én ting.
"Jeg kan ikke gøre andet end at gøre opmærksom på det problem og rette henvendelse til danske myndigheder og konsulatet, som er dem, der kan gå ind og lægge pres på derovre. Jeg ved, at konsulatet allerede har givet besked videre til Justitsministeriet, så myndighederne er informeret om det. Det er selvfølgelig vores håb, at man går ind og lægger noget pres på for at få løst denne helt groteske situation, der er opstået," siger advokaten til Newspaq.
Samtidig undrer han sig over det juridiske vakuum, som Camilla Broe er strandet i.
"Jeg kan ikke forstå, at det er så vanskeligt at få hende hjem, når hun nu er løsladt. Jeg havde jo regnet med, at når de nu havde hentet hende herover, er det også dem, der vil udlevere hende igen. I stedet kommer man med et eller andet med, at hun opholder sig illegalt i USA. Det synspunkt har jeg ganske vanskeligt ved at forstå, for hun er jo ikke frivilligt rejst ind i landet, det er amerikanerne, der har hentet hende herover. Og så de selv samme myndigheder, der bebrejder hende, at hun er der," slutter Michael Juul Eriksen til Newspaq.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.