Ritzau
Opdateret kl. 17:30
Ledelsen i Storbritanniens konservative parti anbefaler, at kandidaterne til at afløse premierminister David Cameron skal melde sig senest torsdag ved middagstid.
Kandidaterne skal indlede deres politiske kampagner i næste uge.
Senest 2. september skal Camerons efterfølger være udpeget, lyder det i den tidsplan, som den konservative ledelse har fremlagt mandag.
- Vi anbefaler, at processen med at vælge en ny leder af Det Konservative Parti bør begynde næste uge og slutte senest fredag 2. september, siger Graham Brady, som er en del af partiledelsen.
Han tilføjer, at det er muligt, at Camerons afløser vil blive fundet før denne dato.
Fredag meddelte Cameron, at han træder tilbage fra premierministerposten, efter det ikke lykkedes for ham og den øvrige "bliv"-kampagne at overbevise de britiske vælgere om, at de skulle stemme for fortsat britisk medlemskab af EU ved torsdagens folkeafstemning.
Cameron har selv sagt, at det ikke haster med at finde en ny partileder eller premierminister, men bad om, at det sker inden oktober.
Londons tidligere konservative borgmester Boris Johnson, der stod i spidsen for EU-modstandernes kampagne, betragtes som en mulig efterfølger for Cameron.
Foruden Johnson nævnes også indenrigsminister Theresa May som et muligt bud på en ny premierminister. May førte valgkamp for, at Storbritannien skulle blive i EU.
Knap 52 procent af de britiske vælgere stemte for, at Storbritannien skal forlade EU.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.