Den britiske premierminister, David Cameron, udsætter sin længe ventede Europa-tale på grund af gidselkrisen i Algeriet, oplyser hans kontor i Downing Street.
- Jeg kan bekræfte, at premierministeren har udsat sin tale i morgen på grund af krisen i Algeriet, siger en talsmand for Cameron ifølge nyhedsbureauet AFP.
Talen var planlagt til at blive holdt fredag i Holland, men ifølge talsmanden bliver Cameron hjemme i Storbritannien.
Talen har været imødeset med stor spænding.
Der var forventning om, at Cameron ville stille nye krav til EU om at undtage Storbritannien fra en række af fællesskabets regler.
Men det har stået lige så klart, at det øvrige EU ikke var klar til at give Storbritannien flere væsentlige indrømmelser.
Internationale kommentatorer vurderer, at Cameron er slået ind på en farlig vej, der i sidste ende kan føre til, at Storbritannien helt må forlade EU.
USA har advaret om, at Storbritannien vil miste indflydelse i forhold til USA, hvis det ender med at stå uden for EU.
Cameron er under hårdt pres fra en euroskeptisk fløj i sit eget konservative parti.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.