Hun har tidligere datet unge fyre som Justin Timberlake, Jared Leto og Matt Dillon, men også ældre mænd kan få blodet i kog hos den smukke skuespillerinde, Cameron Diaz.
Hvis de altså bare ikke var så gamle.
For hvis hun med magi kunne gøre sin nye filmkollega Tom Courtenay yngre, så kunne han godt have en chance hos Diaz.
Den 75-årige skuespiller har virkelig imponeret Diaz, der sagtens kunne se sig selv sammen med Courtenay, hvis altså bare lige hun kunne sørge for én ting:
- Jeg har brug for en lille smule hokuspokus og magisk voodoo, så jeg kan gøre ham sådan omkring 40 år yngre, siger skuespillerinden til Elle Magazine.
- Han er så charmerende og så sjov, siger hun om sin medstjerne i filmen "Gambit".
Cameron Diaz er i øjeblikket ledig på markedet, efter at hun sidste år endte forholdet til basketballspilleren Alex Rodriguez.
Men hun har også særlige krav til en eventuel ægtemand.
- Jeg vil have en, der kan passe på selv. En, der er stærk. Folk, der er engagerede i deres liv, er interessante for mig, har den 40-årige Diaz udtalt.