Den konservative britiske regering har onsdag fremlagt et forslag, som vil gribe ind over for fagforeningerne og strejkeretten 30 år efter, at premierminister Margaret Thatcher blev berygtet for sin nådesløse kamp mod de faglige organisationer.
I sidste uge beskrev premierminister David Cameron en 24-timers strejke i Londons undergrundsbane som "uacceptabelt og ubegrundet", og han bruger det som afsæt til at fremlægge det nye forslag.
Virksomheder og lobbyister hilser planen velkommen, mens fagforeningernes landsorganisation TUC opfatter det som et angreb på en grundlæggende rettighed - nemlig retten til at strejke.
Et af forslagene er blandt andet, at fagforeningsmedlemmer selv aktivt skal vælge at betale til en politisk organisation.
Det vil ifølge fagforeningerne være ensbetydende med, at det store oppositionsparti Labour kvæles økonomisk, mens De Konservative fortsat kan modtage store donationer fra britisk erhvervsliv og landets rigeste.
Det kræves også for fremtiden, at mindst 50 procent af fagforeningsmedlemmerne stemmer, hvis der skal iværksættes strejke. Kravene vil være endnu skrappere for ansatte inden for transport, sundhed og uddannelse.
I dag er der ikke noget minimumsantal for at iværksatte en strejke. Et simpelt flertal er nok.
For De Konservative er der tale om et gammel valgløfte, og partiet har været der før.
I 1985 nedkæmpede Thatcher minearbejdernes fagforening efter en strejke, der varede et helt år. Det gjorde hende til en folkehelt for den ene halvdel af befolkningen.
Fagforeningerne ser det nye forslag som klassebestemt og lover at bekæmpe det.
- Disse midler har til formål at fratage det arbejdende folk en stemme og at få magten til hælde endnu mere mod de rige og big business, som finansierede De Konservatives valgkamp, mener Len McCluskey fra Storbritanniens største fagforening, Unite.
/ritzau/Reuters