Sidste år i april kom det frem, at Calvin Harris havde mistet sin bagage i Heathrow Lufthavn og dermed en harddisk med hele sit andet album.
Men det hele var løgn, skriver Gaffa.dk.
Popmusikeren siger, han fandt på historien for at vinde tid, så han kunne færdiggøre sit kommende album, som endnu ikke har fået en udgivelsesdato.
Calvin Harris mistede rent faktisk sin bagage, men harddisken med sangene var ikke iblandt.
"Den første taktik i at få udskudt albummet var at lade som om, jeg havde mistet det i Heathrow. Den anden del var Dizzee Rascal-nummeret, der skulle minde folk om, at jeg stadig eksisterede. Og den tredje taktik er at udsende en single og håbe på, at den går så godt, at folk glemmer, at jeg ikke har lavet et andet album," siger Calvin Harris om den særprægede pr-kampagne.