Koncerter med navne som Kernefamilien , The Ladybug Transistor og The Fashion er blevet aflyst på det københavnske spillested Café Rust.
Det skyldes en brand på stedet natten til onsdag.
- Der er ikke noget, der tyder på, at det er en påsat brand. Men det vil blive efterforsket nu. Der er ikke sket det helt vilde, men det er klart, at sådan en brand sviner, og når først gerningsstedet er blevet undersøgt, skal de vel i gang med at male og så videre, forklarer den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Hans Erik Rabel.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Rust, men kigger man på deres hjemmeside, kan man konstatere, at alle arrangementer frem til onsdag i næste uge enten er aflyst eller flyttet andre steder hen.
Læs mere på www.rust.dk.