C20-indekset steg med 10 procent efter dagens handler sluttede på Københavns Fondsbørs mandag klokken 17. Det skriver Børsens hjemmeside.
Det er den største stigning, siden indekset blev introduceret i 1989.
Dermed sluttede indekset i kurs 308,63.
C20-indekset er en oversigt over de 20 største danske aktier.
Det var især medicinalvirksomheden Novo Nordisk, vindmøllefabrikanten Vestas og rederiet A.P. Møller, der stod for den pæne fremgang.
Også det brede C-All-indeks steg mandag. Indekset dækker alle aktier på den københavnske børs.
C-All-indekset steg med 8,6 procent.
-Newspaq