Retssag ? Venstres Henrik Vestergaard har de seneste måneder haft en voldtægtsmistanke hængende over hovedet, men nu kan byrådspolitikeren glæde sig over, at statsadvokaten i Viborg har valgt ikke at rejse tiltale mod ham. Sagen opstod efter en privat fest i august, hvor en kvinde anmeldte Henrik Vestergaard for voldtægtsforsøg. Først afslog Århus Politi at rejse tiltale, og det fik kvinden til at klage til statsadvokaten, som altså nu har tilsluttet sig politiets vurdering af, at der ikke er beviser for voldtægtsforsøg. Henrik Vestergaard har orlov fra byrådet frem til 1. februar på grund af travlhed i sin virksomhed, men ifølge JP Århus agter han at vende tilbage til sit politiske arbejde, når orloven er afsluttet. BRST