Flere håndværkere går hver dag rundt og arbejder med sundhedsskadelige eller kræftfremkaldende stoffer.
Det er Byggefagenes Sikkerheds- og Miljøudvalgs konklusionen efter et uanmeldt kontrolbesøg på 42 byggepladser i Storkøbenhavn.
28 af besøgene var på renoveringsopgaver, og her viste det sig, at der i halvdelen af tilfældene var spor af enten PCB, asbest, bly eller en kombination. Det skriver DR, der har citeret fagbladet Licitationen.
Freddy Ridderhaugen, der var leder af aktionen, er rystet.
"Det er da skræmmende, at så mange håndværkere arbejder med stoffer, som er sundhedsfarlige, uden at de har mulighed for at beskytte sig. Det viser, at det virkelig er et område, som der bør strammes op på. Det er urimeligt, at håndværkere skal risikere deres helbred, når de går på arbejde," siger han til Licitationen.
Derfor vil han nu have et gennemtjek af alle byggepladser i landet for at finde ud af, hvor udbredt problemet reelt er.
"Hvis det ikke sker, er det et brud på loven," påpeger Freddy Ridderhaugen i fagbladet, for han mener, at håndværkerne skal have mulighed for at forberede sig på arbejdet med de farlige stoffer.