Ledelsen i boligforeningen bag Rosenhøj har i flere år advaret mod, at der vil være flere indvandrere og flygtninge end danskere blandt de 2.400 beboerne.
- Vi har været på banen siden 2003 og sagt, at udviklingen fortsætter, hvis der ikke gøres noget markant, siger forretningsfører Leif Jensen fra Boligforeningen Århus Omegn.
Men han indrømmer også, at tempoet de senere år har overrasket boligforeningen.
Markant stigning
Ledelsen benytter sig af beboertal fra Danmarks Statistik, og det var først i marts i år, at tallene for 2005 dukkede op.
De viste en markant stigning, og det fik boligforeningen til selv at undersøge beboersammensætningen ved indgangen til 2007.
Resultat: 60 procent af beboerne i de 840 lejligheder er indvandrere eller flygtninge.
Udviklingen tager ekstra fart, fordi de nye familier er større end dem, der flytter ud:
- Hver gang der flytter en dansk familie på to personer ind, rykker der en indvandrer- eller flygtningefamilie på fire personer ind, siger Leif Jensen.
Han er ked af prædikatet ghetto’ om Rosenhøj:
- Der er gang i mange ting herude og så meget grøde, så den negative klang af ordet passer ikke her,« siger Leif Jensen.