Manden var sammen med en kammerat gået ind i Rema 1000 på Valdalsvænge i Vordingborg, hvor de forsøgte sig som butikstyve.
Det skete dog uden avancerede russer poser og andet udstyr - i stedet gemte den 33-årige mand en bøf af typen ribeye nede blandt de ædlere dele.
Manden, der kommer fra Stege på Møn, fik dog ikke held med den skjulte bøf - ved udgangen blev han fældet af alarmen, og efterfølgende sigtet af politiet.
Mandens 41-årig kammerat blev i samme ombæring i øvrigt sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da han blandede sig i politiets arbejde.
Og ribeye'en? Den fik de ikke med.