På trods af skærpede regler, er det kun seks ud af ti butikker og restauranter, der skilter korrekt med smileyen.
Det viser en kontrol af 1.200 virksomheder over hele landet. Det er tre måneder siden, at de nye regler trådte i kraft, så smileyen nu skal hænge ved døren. Og selvom Fødevarestyrelsen netop har gennemført en kampagne, ser det altså ikke for godt ud.
- Det er ærgerligt, at så mange virksomheder ikke følger de nyeregler. Alle fødevarevirksomheder i Danmark har fået brev om reglerneog burde vide, hvad de skal gøre. Jeg håber, at der er tale omforglemmelser, og at vi nu får de sidste med, udtaler fødevareministerEva Kjer Hansen (V) i en pressemeddelelse.
Fra 10. juni følges rådgivningen til virksomhederne op med sanktioner, hvis ikke smileyen er på plads, oplyser Fødevarestyrelsen. Typisk får virksomheden en indskærpelse og et opfølgende kontrolbesøg, der skal betales for.