Den amerikanske rapper Busta Rhymes – med det borgerlige navn Trevor Smith – er endnu engang kommet på kant med loven, fortæller Mtv.co.uk.
Denne gang er det en trafik-forseelse, der har bragt ham i fedtefadet.Rapperen blev i torsdags anholdt for at køre over for rødt i New York. Da politiet tjekkede hans kørekort, viste det sig at være inddraget, og derfor anholdt de ham. Hvis han bliver dømt, kan han risikere at komme 15 dage i fængsel.
Anholdelsen kom kun to dage efter, at den 34-årige rapper havde været retten for at forsvare sig mod to anklager for overfald.
I det ene tilfælde er han anklaget for at have tævet sin tidligere chauffør. I det andet er han anklaget for at have angrebet en fan sidste sommer.