Både i Vejle, Kolding, Esbjerg og Horsens må man kigge langt efter bybusserne onsdag morgen. I Vejle lyder det indtil videre, at man vil genoptage kørslen klokken 14.00, mens meldingen i Kolding lyder på bybusser allerede fra klokken 10.00.
På Fyn er hele den regionale bustrafik ramt af aflysninger, bybusserne i Odense kører stadig, til gengæld er lokaltrafikken i den fynske by Ørbæk ramt. På Sjælland er der aflysninger på enkelte ruter i Næstved, Slagelse og Skælskør.
Buschaufførerne i provinsen er utilfredse med, at de fremover får mindre i løn end deres københavnske kollegaer. I hvert fald hvis den nye overenskomst, som chaufførernes fagforbund 3F har forhandlet på plads, bliver vedtaget.