Mens strejken blandt buschauffører tirsdag morgen lammede den kollektive trafik i hovedstadsområdet, kunne midtjyderne atter tage bussen på arbejde.
Alle busserne er ude og køre, lyder meldingen fra Midttrafik, som står for busserne i Region Midtjylland. I Silkeborg bekræfter den lokale 3F-afdeling, at chaufførerne efter mandagens strejke er tilbage på landevejene.
Chaufførerne er utilfredse over, at der endnu ikke er kommet en ny overenskomst. Tirsdag eftermiddag mødes forhandlerne endnu engang hos forligsmand Asbjørn Jensen. Hvis det ikke lykkedes at blive enige om en aftale, kan en konflikt formentlig træde i kraft 10. april efter påske, medmindre forligsmanden vurderer, at det ser så umuligt ud, at han ikke udskyder konflikten i 14 dage. I så fald vil den træde i kraft lørdag.