George W. Bush takkede på sin sidste arbejdsdag den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for et godt samarbejde.
Det fremgår af en erklæring fra Det Hvide Hus. Derudover udtrykte Bush sin taknemmelighed for den venlige gæstfrihed, som han og hans kone er blevet mødt med.
Bush og Fogh har været tætte allierede, siden de begge tiltrådte som statsoverhoveder i 2001, og den danske statsminister har støttet Bush' krig mod terror.
USA's præsident har dog ikke været lige så populær, som han er i familien Fogh, alle steder. Når Bush i morgen forlader Det Hvide Hus bliver det som en af de mest upopulære præsidenter i USA's historie.
Ifølge nyhedsbureauet AFP fik også stats- og regeringsledere i Georgien, Italien, Rusland og Sydkorea et opkald fra Bush, der ringede for at sige, at han havde nydt at samarbejdet med dem.