I en erklæring meddeler Bush, at der er stadig er politiske uoverensstemmelser, fordi "forslaget er stort, og grunden til, at det er stort, er, at det er en et stort problem.
Forslaget handler om at redde den gældsplagede amerikanske banksektor med statsgaranterede investeringer på 700 mia. dollars.
"Der er ingen uenighed om, at noget helt grundlæggende må gøres," siger Bush ifølge BBC.
Kritikerne i Bushs eget parti Republikanerne kritiserer planen på grund af det enorme beløb, og den måde, hvorpå regeringen blander sig i den finansielle sektor.
Fredag blev det største bank-kollaps i USAs historie en realitet, da landets største bank Washington Mutual blev overtaget af myndighederne, der har solgt den videre til JP Morgan Chase.
JP Morgan Chase har købt størstedelen af Washington Mutual for 1,9 mia. dollars og redder dermed banken fra en truende konkurs.
Washington Mutual, der har mange udlån til boligejerne, har været en af de banker, som har været hårdest ramt af kreditkrisen.
Redningen skulle ikke influere på indskydere og låntagere i Washington Mutual, mens bankens aktionærer og kreditorer er noget dårligere stillet.
/Newspaq/