Den amerikanske præsident, George W. Bush, og hans kone Laura havde ikke valgt at dele deres datters bryllup med offentligheden.
Brylluppet mellem datteren Jenna og hendes mand, Henry Hager, blev holdt lørdag ved en privat ceremoni på ranchen i Texas.
Alligevel lagde Bush-parret søndag ikke skjul på glæden over, at datteren var blevet gift med en virkelig fin fyr , som præsidentens beskrivelse af sin nye svigersøn lød på.
- Denne mors dag-weekend har været meget speciel for Laura og jeg, sagde præsidenten søndag på vej om bord i Air Force One på vej tilbage til Washington, skriver LA Times.
Han kaldte brylluppet spektakulært og fortalte, at parret udvekslede bryllupsløfter i den texanske solnedgang.
200 gæster - familie og venner - var inviteret til brylluppet og blev underholdt af en 10 mand stort partyband.