De nordjyske buschauffører er så pressede, at de ikke har tid til at gå på toilettet i løbet af arbejdsdagen. Det skriver DR P4 Nordjylland.
Det er ikke rimeligt, mener de, og derfor går de i dag på gaden for at protestere over urimelige arbejdsvilkår.
I Aalborg samledes en gruppe chauffører ved busterminalen onsdag eftermiddag for at råbe politikere og trafikselskaber op.
- Vi er meget tit forsinket, og det går ud over vores spisepauser og toiletpauser, siger chaufførernes talsperson, Heidi Bejlegaard.
Ifølge en undersøgelse fra fagforbundet 3F siger hver anden nordjyske chauffør, at der ikke er tid til at komme på toilettet på grund af køreplaner, der ikke passer til trafikken.
DR