En buschauffør har lørdag fortalt, at han havde drukket fire øl og et halvt glas vin, inden han fredag satte sig bag rattet for at køre bussen fra Aarhus til København.
Det skriver TV 2 Fyn om et grundlovsforhør med den 50-årige chauffør.
Sagen blev opdaget af politiet, fordi bussen var impliceret i et uheld på motorvejen ved Blommenslyst fredag klokken 13.30.
Bussen kom kørende mod øst, da den først påkørte en forankørende bil i det ene spor og derefter ramte en bil i det andet spor, oplyser vagtchef Peter Vestergaard.
Ved anholdelsen af chaufføren blev bussen beslaglagt. Det skyldes, at politiet mente, at der var tale om vanvidskørsel.
Chaufføren havde ikke en promille på over 2,0, og han kørte heller ikke med en hastighed, der kan gøre, at der er tale om vanvidskørsel.
I stedet refererede politiet til en bestemmelse i straffeloven, der handler om at optræde hensynsløst og udsætte andre for fare.
Men det mener Retten i Odense ikke, at der er begrundet mistanke for, at den 50-årige har gjort. Han er derfor ikke blevet varetægtsfængslet, og bussens ejer kan få den udleveret.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Milan Seyfabad til Ritzau lørdag eftermiddag.
Chaufføren vil dog fortsat være sigtet for spirituskørsel samt for at køre uden at have kørekort.
Politiet har ikke oplyst, hvilken type bus der er tale om, eller hvem ejeren er.
Der var mellem 30 og 40 passagerer i bussen, da uheldet på Fynske Motorvej fandt sted, oplyser Milan Seyfabad.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.