Retten var ikke i tvivl om, at en 62-årig buschauffør fra Horsens-egnen var skyldig i blufærdighedskrænkelse, da han i december sidste år kyssede en 18-årig kvindelig passager.
På en 15 minutter lang videooptagelse fra bussen fremgår det tydeligt, at chaufføren først masserer kvindens nakke og derefter ad to omgange kysser kvinden.
Ifølge Horsens Folkeblad fortalte chaufføren i retten, at han godt vidste, at han var ude på et skråplan, men at han er overbevist om, at kysseriet foregik med accept fra den unge kvinde.
Ifølge Horsens Folkeblad fortalte den 18-årige, at chaufføren kyssede hende ud af det blå - og at hun absolut ikke havde lyst:
- Men jeg gik i chok, og jeg kunne ikke komme ud af bussen, da dørene var låst. Derfor blev jeg. Men bagefter var jeg chokeret og brød helt sammen.
Kvinden lider af adhd, er autist og lettere mentalt retarderet. En del af hendes handicap er manglende sociale færdigheder og en stor grad af tillid til andre mennesker, skriver avisen.
Buschaufføren mente, at kvinden havde flirtet med ham, men det var anklager Rie Brandi Nielsen ikke enig i. Hun sagde blandt andet i retten:
- Tiltalte mener, hun selv var med på den. Det mener jeg ikke. Jeg ser ingen form for flirtende kropssprog.
Hun mente samtidig, at den 62-årige havde udnyttet den 18-åriges tillid og hendes mentale underlegenhed.
Domsmandsretten mente at der var tale om et enkeltstående tilfælde - og at den 18-årige kyssede tilbage - og dømte den 62-årige for at have krænket den 18-åriges blufærdighed.
Den 62-årige fik 14 dages betinget fængsel. Den 62-årige modtog dommen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.