En bus forulykkede fredag eftermiddag i et solouheld og landede på siden i grøften.
Uheldet skete på Vongevej mellem Ådal og Vonge ved Jelling.
Her kom bussen kom på afveje kort efter et højre sving, pløjede sig gennem rabatten og væltede om på siden.
På billeder fra stedet ses det tydeligt, at græsset kort inden uheldsstedet er pløjet op.
Der var ingen passagerer i bussen, og chaufføren kunne hjælpes ud af bussen ved hjælp af stiger.
Der er tale om en bus fra Sydtrafik.
(Video: Presse-fotos.dk)