Omkring klokken 18.00 tirsdag aften kørte en bus og en personbil sammen på Tarmvej ved Nørre Bork.
Der var ingen passagerer i bussen og buschaufføren slap fra uheldet uden alvorlige skader.
Værre stod det til med føreren af personbilen. Kvinden, der kørte bilen, kom til skade under uheldet, men var ved bevidsthed da redningsmandskabet nåede frem.
Hun blev fløjet til Skejby Sygehus, og hendes familie er blevet underrettet.
Oprydningsarbejdet efter det voldsomme uheld har gjort at vejen har været spærret i flere timer. Klokken 20.30 kunne politiet ikke sige noget om, hvor længe vejen ville forblive spærret.
Ulykken skete Nord for Nørre Nebel. Øxenholt Foto
Politi, brandvæsen, akutbil og ambulance var på stedet. Øxenholt Foto
Kvinden blev fløjet til Skejby sygehus. Øxenholt Foto