De var på vej fra Aalborg og havde lige været inde og tanke.
Og så lød den pludselig en eksplosion i motoren, og hockeyspillerne måtte flygte ud af bussen, oplyser hockeyklubben Nordsjælland Cobras i en pressemeddelelse.
Alle kom uskadt ud af bussen, men det var en meget ubehagelige oplevelse for spillerne.
- Desværre antændte branden lynhurtigt og der var ingen mulighed for at redde udstyret ud, skriver klubben, der nu må aflyse kampen på fredag mod Odense Bulldogs.
Klubben vil forsøge at få nyt udstyr til kampen mod Herning Bluefox på næste tirsdag.