Torsdag brød en offentlig bus i den sydvestkinesiske by, Guiyang, i brand og eksploderede efterfølgende. Myndighederne rapporter om fem dræbte og 32 sårede.
Et øjenvidne siger, at han ikke var mere end 20 meter fra bussen, da den eksploderede.
Hvad der er årsag til branden, er endnu uvist, men en efterforskning er sat i gang, siger officielle myndigheder.
Kinesiske medier beretter, at 50 passagerer var ombord på bussen, som i øvrigt brød i brand tæt på en skole.
Sidste år satte en mand ild til en bus i det sydøstlige Kina og dræbte sig selv og 46 andre, og også i 2009 var en påsat brand på en bus skyld i 27 døde, inklusiv gerningsmanden, i byen Chengdu.