Håndboldkvinderne fra Herning-Ikast spillede sig onsdag frem til DM-finalen, hvor Team Esbjerg venter.
Det blev en realitet, da Louise Burgaard og holdkammeraterne slog Odense Håndbold med 23-17. Den første semifinale mellem de to klubber var endt med en midtjysk sejr på 28-26.
Langt hen i sæsonen var Odense ellers udråbt til guldfavorit, men det endte med et fynsk sammenbrud i semifinalerne.
- Jeg er så taknemmelig for det, og jeg kan slet ikke få armene ned.
- Når man sagde i starten af den her sæson, at man drømte om at stå i en DM-finale, så tror jeg, at folk grinte lidt, siger Louise Burgaard til Herning Folkeblad.
Træner Kristian Kristensen har sit eget bud på, hvorfor Herning-Ikast klarede sig videre til finalen.
- Det har vist sig i sæsonen, at de undertippede vinder tit. Der er et eller andet i den her liga med, at det der med at skulle tage en favoritværdighed, det har man det ikke så godt med, siger han.
Træneren slår samtidig fast, at hans hold har ligaens bedste defensiv.
Den bliver der brug for igen, når Team Esbjerg venter i DM-finalerne, der går i gang 18. maj i Esbjerg. Der er returopgør tre dage senere i Ikast, mens en potentiel tredje finale spilles 25. maj.
- Vi er ikke favoritter mod Esbjerg, men nu har vi heldigvis - jeg tror, det er 17 dage til at nørde Esbjerg. Så det må vi hjem og gøre. Igen, siger Louise Burgaard.
Team Esbjerg, der slog København Håndbold i den anden semifinale, har vundet de seneste ti kampe mod Herning-Ikast.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.