Skriver lige en mail til søsteren. Sender en gakket reklamevideo videre til venner. Opdaterer din profil på Facebook. Og betaler lige en tandlægeregning på den private netbank.
Har du prøvet det?
En ny undersøgelse viser, at vi bruger mere og mere tid på private gøremål på internettet - midt i arbejdstiden.
For fire år siden brugte vi i gennemsnit to timer om ugen på nettet i arbejdstiden privat, men nu er vi oppe på næsten en time om dagen, skriver den svenske IT-avis Computer Sweden, der har analyseret datatrafikken.
95 procent af alle, der surfer ind på bank og finanssider på arbejdet, bruger dem til private tjenester. Også hjemmesider, der bruger til at booke ferier og hoteller er ofte besøgt fra arbejdspladsen.
36 procent bruger en eller anden form for chat, en fjerdedel blogger og lige så mange henter musik, film og computerprogrammer ned til privat brug.
Ifølge den svenske undersøgelse oplever virksomhederne ikke den private surfning som et problem.