Den 40-årige ishockeyspiller Robert Burakovsky, der i går forlod bundholdet Herlev i den danske Isliga, har i stedet skrevet under på en kontrakt med Malmøklubben IK Pantern, som løber frem til sommer. Det skriver Sydsvenskan.
Dermed vender Robert Burakovsky tilbage til sin fødeby. Her skal han hjælpe sin nye klub med at rykke op i Sveriges bedste række Allsvenskan.
»Alle papirer er underskrevet, og nu håber vi, at han bliver klar til på søndag, hvor vi møder Gislaved,« siger formand i IK Pantern, Anders Öhrn.
En række sponsorer i Malmø har muliggjort skiftet for den aldrende, men stadig point-tunge spiller.