Der strømmer flygtninge til Danmark, og i løbet af 2016 og 2017 skal cirka 6000 flygtningebørn indskrives i danske daginstitutioner.
Det efterlader en regning på cirka 619 millioner kroner til kommunerne, hvis den nuværende normering i daginstitutionerne skal opretholdes, viser beregninger fra pædagogernes forbund, Bupl.
- Regeringen er nødt til at handle nu og sende flere penge ud til kommunerne. Hvis ikke det sker, bliver normeringerne markant forringet.
- I sidste ende kommer regningen til at havne hos børnene, som ikke får den omsorg og opmærksomhed, som de har brug for, siger formand for Bupl Elisa Bergmann til Ritzau.
Kommunernes Landsforening (KL) har tidligere anslået, at kommunerne skal bruge 1200 ekstra pædagoger til at løfte opgaven og samtidig på landsplan må åbne 80 nye daginstitutioner.
KL anslår udgiften til at være 429 millioner kroner, men ifølge Bupl medregner KL kun gennemsnitslønnen til de 1200 ekstra pædagoger.
Bupl har i stedet beregnet enhedsudgifterne per barn og dermed medtaget eksempelvis udgifter til selve institutionen, pædagogisk ledelse og køkkenassistenter.
Det betyder, at regningen bliver knap 200 millioner kroner dyrere.
Elisa Bergmann peger på, at ekstraudgifterne kommer på et tidspunkt, hvor normeringerne i forvejen er historisk dårlige.
- Det er en grotesk situation. I efteråret skrottede regeringen den såkaldte børnepakke, der skulle genoprette kvaliteten i landets daginstitutioner.
- Og nu efterlader regeringen så kommunerne med en kæmpe regning på børneområdet, som fuldstændig smadrer normeringerne.
I beregningerne er ikke medregnet udgifter til særlig støtte til flygtningebørn samt efter- og videreuddannelse af pædagogerne. Så i sidste ende kan regningen ende med at blive endnu højere.
- Regeringen er nødt til at forholde sig til den barske virkelighed.
- Pædagogerne har en ekstrem vigtig samfundsopgave i forhold til at sikre den bedst mulige integration af traumatiserede børn, der har brug for intensiv omsorg og støtte, siger Elisa Bergmann.