De danske kommuner forhandler i øjeblikket næste års budgetter på plads.
Og mange steder skal der spares. Hos Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Bupl, frygter man, at det går ud over børnene.
- Vi har ikke set sådan en masse besparelsesforslag i mange år. Så det er massivt, siger formanden for Bupl, Elisa Rimpler.
Hun advarer om, at mange kommuner dermed vil få svært ved at nå de nye regler om minimumsnormeringer, som gælder i alle landets kommuner fra 2024.
Oversigten viser i øjeblikket, at fem kommuner har indgået et forlig, som i næste års budget ifølge Bupl kommer til at betyde besparelser på børneområdet.
I langt størstedelen af de kommuner, som varsler besparelser, er der fortsat kun tale om forslag eller sparekataloger.
Men sikkert er det, at Kommunernes Landsforening (KL) har advaret om, at den nuværende ramme for økonomien tvinger kommunerne til at skære i velfærden.
Hos Bupl frygter man, at de 1,3 milliarder kroner, som kommunerne næste år modtager i tilskud til børneområdet, ender med at lappe huller i kommunekasserne rundt omkring.
- Tilskuddet kommer ud for at understøtte børnelivet. Så det er helt forfejlet, hvis det i stedet betyder, at man sparer på området.
- Hvis der er noget, vi ved, så er det, at den tidlige indsats betyder rigtig meget, siger Elisa Rimpler.
Minimumsnormeringerne skal sikre, at der i landets vuggestuer er mindst én pædagog per tre børn. I børnehaverne skal der være mindst én pædagog per seks børn.
Det er allerede tilfældet i Ringkøbing-Skjern kommune. Derfor kommer kommunen ikke til at bruge hele puljen på området, siger borgmester Hans Østergaard (V).
Borgmesteren anfægter dog præmissen om, at kommunen bruger færre penge på 0-6-års-området.
Hos Bupl påpeger man, at pengene har et formål.
- Pengene er jo møntet på børnene. Så derfor synes jeg, at man skal sikre, at pengene faktisk kommer ud og arbejder i daginstitutionerne.
- For børnene har brug for det, siger Elisa Rimpler.
/ritzau/