- Hallå er det Arbejdstilsynet. De ryger sgu stadig her på min arbejdsplads, selvom den der nye rygelov er trådt i kraft.
Nogenlunde sådan kunne en af de utallige telefonsamtaler med Arbejdstilsynet havde lydt. Hos kontrolmyndigheden, der skal tjekke om sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens nye rygelov håndhæves, har telefonerne glødet de seneste dage.
Dagligt kontaktes de omkring 300 gange, når danskerne vil høre, hvordan loven skal forstås, skriver JyskeVestkysten. Men også konkrete anmeldelser af egne arbejdspladser er det blevet til.
- Hovedparten af henvendelserne er ansatte, der klager over, at der bliver røget på deres arbejdsplads. Vi siger i første omgang til de fleste, at de skal prøve at løse problemet sammen med deres arbejdsgiver, siger vicedirektør Lis Gamborg fra Arbejdstilsynet til JydskeVestkysten.
Men allerede nu er det blevet til to konkrete anmeldelser, hvor den ansatte og chefen ikke har kunnet blive enige. Dem skal Arbejdstilsynet nu til at behandle.
3F, der organiserer tjernerne eksempelvis, kritiserer man, at det skal være de ansatte selv, der skal ordne sagen med chefen. Miljøkonsulent Henrik Hansen kalder det "urimeligt".
Kritikken afvises af Arbejdstilsynet. For det første er der tale om voksne mennesker ,for det andet har vi i Danmark en tradition for et tæt samarbejde mellem arbejdsgiver og og arbejdstager, påpeger Lis Gamborg.