Det er tid til at sige farvel til Frankrig efter (knapt så) succesfuld crepes-bagning og andre eventyr.
Der har ikke været megen tvivl om, hvor Jul i Bumletoget skulle drage hen efter mødet med frankerne. Stemmerne på Bosnien har fuldstændigt udraderet Spanien og Italien.
Så når du læser disse linjer, er Bumletoget forhåbentlig et sted på Balkan.
Nu er tiden så kommet til at finde den tredje ugentlige udfordring – den, der skal klares i det nye land.
Fredsbudskab
Boris har sendt mig følgende fantastiske udfordring i Sarajevo: Indenfor 400 kvadratmeter ligger både en katolsk kirke, en ortodoks, en moske og en synagoge. Han synes, at Jul i Bumletoget skal samle alle fire religiøse overhoveder til en snak om fred.
Men måske skal Bumletoget hellere besøge skiløjperne fra Vinter OL 1984 og forsøge at stå på ski (for første gang i livet).
Eller også var det en idé at tage Bosnia-express til Split i Kroatien, sejle til fyrtårnsøen Palagrusa midt i Adriaterhavet og ønske tårnets beboer glædelig jul.
Som altid ligger magten hos jer læsere, så skynd jer ind og stem på europa@avisen.dk