Så er der flere jagerfly, intriger og pilotsolbriller på vej.
Tom Cruise vender tilbage som skørtejægeren og jagerpiloten Pete 'Maverick' Mitchel i en efterfølger til filmen, der definerede 80'erne: Top Gun.
"Vi arbejder på det," bekræfter Tom Cruise over for MTV.
Og det bliver med en god del af det gamle hold i form af instruktør Tony Scott og producer Jerry Bruckheimer.
"Jeg sagde til Tony, at jeg gerne vil lave en ny film med ham. Han og jeg har ikke lavet en film siden 'Days of Thunder," siger Tom Cruise.
Han har længe leget med tanken om en Top Gun 2, men har haft svært ved at se historien videreudviklet.
"Tony og jeg og Jerry, vi troede aldrig, at vi ville gøre det igen. Men så begyndte de at komme til os med de her ideer til, hvor de er nu. Jeg tænkte 'Wow, det ville være... lige det, vi kan gøre nu'," siger Tom Cruise til MTV.
I mellemtiden kan du varme op med denne omklippede version af den første film, hvor der introduceres helt ny dimension til det oprindelige drama.
Kilde: MTV