Politikerne på Københavns Rådhus har lagt et røgslør ud over natten budgetforhandlingerne. Først klokken 12 fredag vil det budget, som politikerne blev enige om klokken et i nat, blive fremlagt for offentligheden.
Budgettet bliver ikke et bredt forlig. Ifølge DR.dk står Socialdemokraterne, Radikale og SF bag aftalen, der blandt betyder, at de omstridte spareplaner på børneområde er pillet delvist af bordet. Politikerne har åbenbart lyttet til de massive protester fra hovedstadens forældre, der torsdag blokerede en række vuggestuer og børnehaver.
Den oprindelige sparekrav på 120 millioner på børneområdet er angiveligt halveret. Derudover har Borgerrepræsentationen vedtaget at bruge en halv milliard på renovering af skoler, børnehaver og vuggestuer.
Det er tilsyneladende de ældre, der kommer til at betale. Da forhandlingerne sent torsdag aften gik ind i sine sidste forhandlinger lå der et spareforslag på 40 millioner kroner fra ældreområdet. Det er ikke oplyst, om denne besparelse blev vedtaget og hvordan den i givet fald vil ramme.
- Nu har vi aftalen på plads, og det er jeg rigtig glad for.
Alle er tilgodeset i aftalen, sagde en fåmælt overborgmester Ritt Bjerregaard (S) til P4 København.
Også miljø- og teknikborgmester Klaus Bondam (K) var tilfreds.
- Vi har blandt andet fået en god slat til byens gader og ikke mindst legepladser, lød det fra teknik- og miljøborgmesteren.
Trods aftalen ventes det, at op mod 300 daginstitutioner bliver blokeret af vrede forældre, der er utilfredse med kommunens spareplan