- Kælenavne har det med at bide sig fast.
Sådan forklarer B.T.’s ansvarshavende
redaktør, Arne Ullum mediernes konsekvente brug af begrebet ’Muhammed-krisen’. Et
begreb, der har fået karakter af hverdagssprog for medierne såvel som danskerne
siden efteråret 2005, hvor de berømte tegninger for første gang blev trykt.
Det er de studerendes avis på Danmarks Journalisthøjskole, Illustreret Bunker, der har interviewet Arne Ullum, og til avisen fortæller han, at han ikke mener, at medierne handlede
bevidst, da de tog ordet ’Muhammed-krisen’ i brug.
Og når han i dag ser tilbage
på den hektiske nyhedsstrøm fortryder han, at BT valgte etiketten Muhammed-krisen .
- Det var bare det, krisen kom til at hedde i
Danmark. Når noget får et navn kommer det til at gro fast, at hedde det samme
for tid og evighed, siger Arne Ullum og fortsætter:
- Karikatur-krisen ville faktisk have ramt
bedre. Det ord stiller skarpt på det egentlige konfliktelement.
To forskellige virkeligheder
Søren Beck Nielsen, forskningsassistent og
ph.d. i sprogvidenskab fra Københavns Universitet mener, at der er en væsentlig
værdimæssig forskel på at kalde en krise for ’Muhammed-krisen’ og for
’Karikaturkrisen’. De to ord skaber så at sige to forskellige virkeligheder. Til Illustreret Bunker siger han:
- Forskellen handler om placeringen af skyld.
’Muhammed-krisen’ peger på religionen som skyldneren, mens ’Karikaturkrisen’
henviser til, at der er nogle, der gennem deres tegninger gør grin med andre.
Muhamedaner-krisen
Ifølge Arne Ullum kunne aviserne dog sagtens have valgt et værre ord end Muhammed-krisen
- Det havde været langt værre, hvis vi f.eks.
havde kaldt krisen for ’Muhamedaner-krisen’. Så havde der virkelig været tale
om et værdiladet ord – et ord a la’ Glistrup, siger Arne Ullum.
Ord former historien
Når historien en dag skal skrives har det stor betydning, hvilket eller hvilke ord, der er brugt til at beskrive en begivenhed. Ord er nemlig aldrig neutrale, mener lektor i medie- og kommunikationsvidenskab
ved Malmø Universitet, Rikke Andreassen.
- De betegnelser, vi sætter på ting, bærer
altid en betydning med sig, siger hun og forklarer, at danskerne, efter at have
hørt ordet ’Muhammed-krisen’ tilstrækkelig mange gange, sandsynligvis har fået
det indtryk, at krisen skyldes Muhammed snarere end tegningerne.
- Havde man for eksempel kaldt krisen for
’regeringshåndteringskrisen’, havde man skabt en anden opfattelse af virkeligheden, siger hun.
Hos BT er man da også godt klar over, at der
ligger en magt i sproget:
- Den der vinder navnet, vinder en del af
dagsordenen, siger Arne Ullum til Illustreret Bunker.